Fortælling i landskab

Jeg er bosiddende på Vestsjælland, og her er der ikke langt mellem fantastiske udsigtspunkter, ligesom de kulturhistorisk interessante steder ligger tæt. “Fortælling i landskab” er udendørs fortælling lige dér, hvor det hele skete i sin tid…..eller kunne være sket.

Afsættet kan være naturhistorisk og være en levendegørelse af istidens vældige veje. Afsættet kan også være historiske menneskers levede liv. Endelig har jeg ofte selv en oplevelse af, at eventyrlige fortællinger nærmest kommer svævende af sig selv, når jeg bevæger mig rundt i det smukke Vestsjælland. Dem fortæller jeg også gerne. Eller – en blanding af det hele, om man lyster!

Er det rigtigt at dødislandskab er levende? Hvordan?

Passer det at to personer fra 1900-tallet er bisat i en bronzealderhøj ved Høve? Hvem?

Var det virkelig en drage, der havde lagt de tre guldæg ude ved Vejrhøj? Jowda, sådan som jeg har hørt det, så…….!

Man kan sagtens tage på opdagelsestur på egen hånd. Der findes gode, velafmærkede stier med informationsstandere undervejs. Man kan også tage en historiefortæller med på turen, og få lidt ekstra “swung” over det hele. Jeg foreslår i al ydmyghed mig selv!

  • Den korteste tur varer cirkus 1 time og koster kr. 3000,-
  • Man skal være indstillet på at gå lidt – også i pløre, hvis det har regnet. Skulle der imidlertid være gangbesværede i gruppen, vil jeg gerne vide det i forvejen, så jeg kan udvælge steder, der egner sig.
%d bloggers like this: